I mit arbejde med holistisk fertilitetsbehandling, ser jeg på hele kroppen og hele mennesket. Ikke kun på et enkelt symptom eller diagnose. Mange oplever fertilitetsudfordringer, selvom de “Ser normale ud” i det konventionelle sundhedssystem. Her kan en mere helhedsorienteret tilgang gøre en afgørende forskel.
Fertilitet handler ikke kun om æggestokke, sædkvalitet og hormonbalance isoleret set. Fertilitet er et udtryk for kroppens samlede balance både fysisk, mentalt, hormonelt og funktionelt. Som lægeeksamineret komplementær hormonterapeut, arbejder jeg med at identificere og støtte de underliggende faktorer, der kan påvirke fertiliteten.
Underliggende faktorer som spiller en afgørende rolle for, om kroppen kan skabe og bære nyt liv:
- Hormonbalance
- Nervesystem og stressniveau
- Immunfunktion
- Næringsstatus
- Fordøjelse og tarmfunktion
- Blodsukkerregulering
- Kroppens afgiftningsevne
- Livsstil
Jeg anvender funktionelle laboratorieanalyser, som et redskab til indsigt og individualisering. Analyserne hjælper med at forstå kroppens mønstre og belastninger. Behandlingen tager altid udgangspunkt i det samlede billede.
Holistisk fertilitetsbehandling handler ikke om hurtige løsninger, men om at skabe de bedst mulige betingelser for, at kroppen selv kan finde tilbage i balance. Målet er at styrke kroppen i tiden op til, under og efter graviditetsforløbet.
Jeg arbejder med fertilitet både hos kvinder og par og kan støtte ved blandt andet:
- Uregelmæssig cyklus
- PMS, PCOS, endometriose eller cyklusrelaterede symptomer
- Uforklarlig barnløshed
- Gentagne graviditetstab
- Fertilitetsoptimering før ønsket graviditet eller fertilitetsbehandling